Irse Kræmer er bosiddende i Dragør med sin familie. Irse er født i 1961 og er datter af forfatteren Edwin Kræmer.

Sådan kom jeg i gang som forfatter

Irse fik sin første datter tidligt, og tre døtre fulgte efter. Drømmen om at blive forfatter og historierne blev  inde i hovedet indtil 2007. Irse havde orlov, fordi den ene datter havde anoreksi. Lykkeligvis kom datteren sig, men Irse tænkte, at tiden måske var inde til at prøve, om hun kunne skrive en hel bog.

”Jeg har altid haft en god fantasi. Da jeg var 11 år skrev jeg min første roman. Min far, der også var forfatter, var lige død. Så den blev skrevet i kladdehæfterne.”

Irse Kræmer

Hun gik i gang, og langsomt fik personerne deres eget liv. Handlingen tog form, og på intet tidspunkt forsvandt ordene. Det var en vild og fed oplevelse. Da Irse havde skrevet alt i hånden, skulle det indskrives på pc. En langsom proces, fordi hun ikke var trænet, men det lykkedes. Sidenhen blev der læst korrektur og omskrevet ved hjælp fra et firma. En meget lærerig og spændende tid.

1,5 år efter stod Irse med sin første bog, “Monas hjerte”, i hånden. En god, men også underlig følelse.

”Den var jo næsten mit barn”, fortæller Irse.

Irse Kræmer

Mona's hjerte

Mona er en stille og usikker pige, som mest holder sig for sig selv. I gymnasiet finder hun vennen Emil, som hjælpe Mona med at finde troen på sig selv. Dog slås Emil selv med nogle skeletter i skabet. Mona ender i armene på Peter. En ældre, charmende lægestuderende, som er vild med Mona. Desværre har han også en anden side.

"En roman om misbrug og mishandling, der kan læses som brugslitteratur og som en fortælling om at kæmpe sig ud af et snærende og psykisk forkrampende forhold”

Lektørudtalelse

Irse fortæller: ”Historien havde spøgt lang tid i mit hoved. Jeg havde ikke skrevet siden skolen, og det var ikke hele bøger. Så kunne jeg skrive en roman? Jeg gik i gang, da jeg havde orlov. Jeg skrev hele bogen i hånden. Blev inspirerede til personerne af billeder i et modeblad. De to hovedpersoner, var i bladet og lå fremme. Jeg hørte, Katie Melua igen og igen som inspiration. Mine personer fik liv og skabte deres egen historie. Jeg oplevede at vågne tidligt om morgen og den videre handling var hos mig. Jeg kunne fælde en tåre, fordi noget i historien, var trist. Som om det ikke var mig, der havde skabt handlingen. Det var en vild tid, hvor jeg nærmest svævede. Jeg gik ind i Monas hoved, men også i Peters. Mærkede deres smerte og sorg.”

Irse Kræmer

Tvekamp

Som børn levede Natasja, Nicolas og Mads et tilsyneladende problemfrit liv. Da de mødes igen som voksne virker det til, at de har alle klaret sig godt. Men gode karrierer og mange penge betyder ikke nødvendigvis et lykkeligt liv. Og da Natasja forelsker sig i Nicolas, begynder problemer at tage fart – og det rusker op i en fortid, der måske ikke var så problemfrit som det først synes.

En spændende kærlighedsroman, der involverer mafiaen, kidnapning og mordforsøg – og ikke mindst tvekampen mellem to brødre.

Irse fortæller om Tvekamp: ”Når jeg starter med en historie, ved jeg ikke, hvad der skal ske. Tvekamp handler ikke om noget specielt emne, som nogen af de andre bøger. Jeg måtte i sidste ende lave meget om. Min redaktør syntes, den manglede spænding og var for sukker sød. Efter omskrivning blev handlingen meget mere spændende og sukkerindholdet blevet skåret ned.”

Irse Kræmer

Den hvide diamant

Erik har en drøm, og da han møder den prostituerede Lola og forelsker sig i hende, ønsker han at dele sin drøm med hende. Hvis hun altså opgiver sit erhverv. Sammen indretter de Den hvide diamant, et hus ved stranden på øen Koh Chang i Thailand, hvor misbrugte børn kan bo og leve i trygge rammer. Det viste sig hurtigt, at de langt fra har den samme drøm

En spændende roman hvor de gode intentioner ikke er gode nok. Irse går tæt på emnet om børneprostitution i denne gribende roman om Erik og Jane

Irse fortæller: ” Inspirationen kom på rejser til Thailand. Vi rejste en gang om året, og der så vi gamle mænd og unge piger sammen. Lige før en af vores rejser var jeg af personlig grunde i hypnose. Under hypnosen gik jeg til vores strand på Koh Chang. På stranden sad en dreng og kikkede ud over havet. Jeg ved ikke, hvem han var, men han kom med i min bog. En usympatisk far i den vuggestue, hvor jeg arbejdede, blev til en af personerne. Når jeg digtede, var jeg tilbage på øen. Emnet er hårdt, men desværre virkelighed for mange børn. Jeg lånte bøger og så dokumentar omkring børneudnyttelse. På den tid var fokusset af børn flyttet til Cambodia, fordi de Thailandske myndigheder havde fokus på vestlige mænd, der kom for at misbruge børn.”

Irse Kræmer

Forbandelsen

FORBANDELSEN er en roman om kærlighed, utroskab og hvileløse sjæle. Det hele starter, da Sanne og Martins køber et feriehus i de svenske skove, som et sidste forsøg på at redde deres ægteskab. En drøm for Sanne…men en drøm, der viser sig at være en ren forbandelse…!

Huset har tilbage i tiden været soldater Torp. Min svigerfar var soldat i Sverige. Så på den måde bliver handlingen sat sammen. Datteren er tilbage og derfor ser hun nemmere ånderne. Man siger jo børn er mere åbne for den verden. Jeg har selv oplevede overnaturlige ting. Min far døde, da jeg var ni, men til tider gav han tegn fra sig. Min første krimi blev skrevet kort efter, men blev  dog kladehæfterne.

Bogen er skrevet på en tid i mit liv, hvor mit eget ægteskab hang i en tynd tråd. Bogen er nok den, der har flest tråde til mit eget liv. Er der et budskab med historien? Så må det være at man skal kæmpe for parforholdet. Intet kommer af sig selv. Tiden med små børn, job og travlhed, kan nemt få det vigtigste til at havne i glemmebogen. Og det vigtigste, det alt startede med, var jo to mennesker, der forelskede sig og blev kærester.

”Så husk indimellem alt det andet at være kærester”, konkluderer Irse.

Jeg skrev bogen i vores eget hus i en skov i Sverige. Huset var sat i stand af en ung fyr, der desværre døde, da det var næsten færdigt. Jeg håbede, mens jeg skrev bogen, at han ville komme og fortælle hvorfor han forlod livet. Han kom ikke, og jeg måtte skabe min egen historie.

Irse Kræmer

Datingroulette

Hvad skal du lave i weekenden? Måske skal du på date? Eller måske er det mere sikkert med en bog om dating…? Tre mennesker der fulgte kærligheden. Alle har de mistet og følt sorgen. Hvad bringer fremtiden?

Dating, passionen, nysgerrigheden og evnen til at elske på ny. Eller byder den på skuffelser, tab og farer? Datingroulette deler ud af Lotte, Johan og Karinas dating erfaringer – på godt og ondt.

Irse fortæller: ”Min inspiration fik jeg gennem mit netværk. Havde flere møder med en, der havde været på flere end 300 dates. De ting hun havde oplevet, var utrolige og skræmmende. Jeg fik en rigtig sød kæreste, da jeg var i gang med at skrive ‘Datingroulette’, men jeg blev så nervøs, at jeg var ved at dumpe min nye kæreste. Så i denne bog er de fleste oplevelser rigtige, men personerne er fiktive. Også emnet som er meget aktuelt gav inspiration”

Irse Kræmer

Trygt som i helvede

Det blev til en socialrealistisk kærlighedsroman med elementer fra spændingsgenren. “Trygt som i helvede” er Irses sjette roman. Her møder du tre søskende, der kompenserer på hver sin måde for en opvækst med seksuelt misbrug.

Ingen af dem ønsker at bearbejde oplevelserne, og da slet ikke med hinanden. Imidlertid tvinges de af ydre omstændigheder til at se deres fortid i øjnene og etablere tillid til hinanden.

Se om de kan nå hinanden, førend det er for sent.

Irse fortæller: “Jeg måtte bare i gang med at skrive, og pludselig får personerne liv. Så kom en ide om to brødre, der løber. Utroskab og mord. Men som altid udvikler historien sig. Emnet er jo aktuelt. Jeg læste en masse om mennesker, der bliver besat af træning. Hvad gør det ved kroppen, hvis man overtræner? Min første ide var maraton, men fitness og styrketræning kom med. Min kæreste fortalte om sin familie, der var så problemløs. Men senere kom der jo også familie problemer frem i dagens lys. Dog på ingen måde som det, der sker i denne familie. Min familie har også oplevet frygtelige ting, der jo desværre sker i virkelighedens verden. Men som historien udviklede sig, overtog personerne sammen med deres kamp for et godt liv, handlingen.”

Irse Kræmer

Alt forsvinder

Susse har været udsat for en voldsom tragedie, så hun ikke kan skelne mellem drøm og virkelighed. Fortiden tvinger hende dog til at se nutiden i øjnene. Den for hende til at indse, at hun må kæmpe for at få sit liv tilbage. I kampen for at få livet tilbage,bliver hun nødt til at søge efter årsagen til tragedien. Den fører hende til Afrika.

Irse fortæller: ”Tanken om at man står i en lang kø, ens samlever er lige løbet ind i butikken for at hente en ting. Køen bliver mindre og mindre, man spejder ud i butikken og mærker stress over den tid, der går. Personen kommer måske aldrig? Fandtes han? Hvad skete der? Den fornemmelse skrev jeg bogen på, og som altid kom historien lidt efter lidt.”